Gold plads ved havnen skal være grønt byrum

Trods sin centrale beliggenhed på sydsiden af Slotsholmen, omgivet af historiske bygningsværker og markant moderne arkitektur, fører den 10.000 kvadratmeter store plads sig frem med mindre udstråling end parkeringspladsen ved Ikea i Taastrup.

Jovist, chaussestenene på den sydlige del af pladsen er da lagt i et nydeligt mønster. Og jo, der er en flot, uhindret udsigt til De Danske Sukkerfabrikkers tidligere bygninger på den anden side af havneløbet. Og jo jo, der står skam 22 forkølede træer i to snorlige rækker i pladsen nordlige ende, helt oppe ved gavlen til Krigsmuseet.

Men derudover er der ikke meget at komme efter i den golde ‘stenørken’ ved Christians Brygge, og sådan har det været stort set siden pladsens anlæggelse i 1999.

Stort set, fordi man i sommeren 2022 kunne få et glimt af, hvordan Søren Kierkegaards Plads tog sig ud, når den blev iklædt grønne klæder og fyldt med liv. 

Begejstring over forsøg

I forbindelse med Tour De Frances Grand Départ i København stod blandt andre Realdania bag et byrumsforsøg, der i en periode omdannede pladsen til en grøn oase med blandt andet  beplantning, midlertidige byrumsmøbler og food trucks.

Forsøget, der skulle belyse, hvordan pladsen fremover kunne indrettes, vakte udbredt begejstring. Og i løbet af de efterfølgende snart to år har deé begejstring tilsyneladende bredt sig ind på Københavns Rådhus’ gange — og endda helt ind på overborgmesterens kontor. 

I hvert fald er politikerne nu blevet enige om at afsætte en million kroner i 2024 og 2025 til en foranalyse af, hvordan man permanenent kan omskabe pladsen til et grønt byrum.

Pengene er blevet afsat i forbindelse med den såkaldte overførselssag, også kaldet ‘det lille budgetforlig’, hvor partierne på Rådhuset fordeler de ubrugte midler fra det seneste budget.

»Jeg drømmer om en plads, hvor vandringsmanden Søren Kierkegaard selv ville have haft lyst til at hvile benene, trække vejret og nyde udsigten ud over vandet og verden,« sagde overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse efter afslutningen på forhandlingerne.

Juridiske spidsfindigheder

Magasinet KBH har set et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, der opridser formålene med foranalysen.

Endemålet er selvfølgelig et visionsoplæg, der vil give et bud på, hvordan byrummet kan komme til at se ud, og hvilke elementer det kan rumme. Ud fra dét, kan politikerne så begynde at tage reelle beslutninger.

Men derudover er der også nogle mere juridiske spidsfindigheder, som skal afdækkes.

Søren Kierkegaards Plads er delt i to af den gennemgående vej Christians Brygge, og mens arealet ind mod Christian IV Bryghus og Krigsmuseet ejes af Slots- og Kulturstyrelsen, har Det Kongelige Bibliotek ejerskab over det del af pladsen, der vender ud mod havnen.

Begge parter er umiddelbart interesserede i at samarbejde med kommunen om omdanne pladsen til et permanent grønt byrum. Men ejerforholdene betyder, at kommunen ikke bare må trille fra højre ind med gravkøer og rullegræs. 

Derfor skal foranalysen også klarlægge, hvem man — rent ud sagt — kan få til at betale gildet, og hvilken rolle kommunen har mulighed for at spille inden for lovens rammer. For eksempel i form af anlægs- eller driftsstøtte.

1.000 træer ved Blox

Man kunne argumentere for, at en del af arbejdet allerede er gjort i kraft af byrumsforsøget fra sommeren 2022. Samtidig burde der også være inspiration at hente i de to visioner for begrønning af Søren Kierkegaards Plads, som Magasinet KBH tidligere har delt med læserne:

Hollandske OMA slog i sin tid stregerne til Blox, og som en del af det oprindelige projekt foreslog tegnestuen faktisk, at man flankerede den senere så udskældte bygning med en byskov med 1.000 træer på Søren Kierkegaards Plads.

Og tegnestuen Urban Power, der netop specialiserer sig i at transformere urbane miljøer, gik skridtet videre og foreslog anlæggelsen af et bakket landskab med legeområder, meditationszoner, udsigtspunkter og grønne broer hen over vejen. Nedenunder det hele skulle der så etableres et underjordisk bynaturcenter.

Bevar status quo?

Derudover vil der formentlig være enkelte stemmer, som mener, at man bør spare sig besværet og lade Søren Kierkegaards Plads forblive, som den er. For eksempel Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør Holger Dahl, som tidligere har argumenteret for, at den tomme plads fungerer som en tiltrængt pause fra al byens visuelle støj.

Skal man dømme ud fra den hidtidige, offentlige debat om pladsen, er det dog næppe et synspunkt, der vil vinde meget opbakning.

Foranalysen forventes at være færdig i sommeren 2025, så den kan blive forelagt politikerne i Teknik- og Miljøudvalget op til forhandlingerne om kommunens budget for 2026.

Forvent at læse meget mere om sagen til den tid her i Magasinet KBH.